Folkeskolelærerprofessionsbachelorprojektet

1. Matematik

1.1. Hvordan undgår man at inddyge matematikangst hos eleverne?

1.1.1. Hvilke former for matematikvægring giver eleverne udtryk for?

2. Natur/Teknologi

2.1. Hvordan gennemføres en ekskursion til et eksternt læringsmiljø med højst muligt læringsudbytte for eleverne?

2.1.1. Hvad er lærerens rolle når en ekstern fagekspert står for undervisningen?

2.1.2. Hvordan forbereder læreren elevernes adfærd og opgaver forud for et udebesøg?

2.2. Hvordan øger man handlekompetence i NT?

2.2.1. Hvilke hverdagsforståelser reproducerer ubæredygtig adfærd og hvilke lavthængende frugter kan gøre eleverne herrer i egne liv?

2.3. Hvordan kan elevrådsarbejde i "miljøråd" give resursebevidsthed og nede-fra-op bevægelse som kan eller ikke kan ændre skolens miljøarbejde?

3. Håndværk & Design

3.1. Er faget for bredt ift. hvad en lærers faglige viden realistisk kan rumme? Hvordan dækker læreren alle målene hvis lærerens egne tekniske færdigheder er ringe?

3.2. Hvordan argumenterer lærere for udvalget af teknikker brugt i undervisningen? Er deres hovedargumenter "hygge" og "fordybelse" eller "brugbarhed" og "teknisk snilde"?

3.3. Hvordan gør man fagets aktiviteter meningsfulde for børnene så de ikke siger "hvad skal jeg bruge det til?"

3.4. Hvordan øges produktbevidsthed og design-kritik hos eleverne igennem innovation og entreprenørskab?

4. Pædagogik

4.1. Hvordan arbejder man med skældudfri undervisning?

4.1.1. Hvilke værdier clasher når læreren bliver "nødt til" at skælde ud? Hvornår oplever eleven noget som skæld ud? Hvori ligger konflikterne?

4.2. Hvordan kan multikulturel kompetence øge elevens læring fx i en mangfoldig klasse eller på studieture og hvornår er eleven uden for sin komfortzone hvor læring er svær?

4.2.1. Hvorfor skal man arbejde med at lære eleverne om andre kulturer og etablere venskaber på tværs af landegrænser, hvis eleverne ikke engang har lært at begå sig i blandt sine naboer?

4.3. Hvornår i en undervisningssituation er der læringsforhindrende hormoner på spil? Hvordan måler man blandt andet kortisol?

4.4. Hvordan identificerer lærere et barn med specialpædagogiske behov? Hvordan kan man genkende diagnoser hos børn?

4.5. Hvordan øges det læringstaksonomiske niveau hos eleven bedst muligt?

4.6. Hvorfor skal sexualundervisning foregå i skolen?

4.6.1. Hvilke samfundsansvar bliver kanaliseret over i skolen?

4.7. Hvordan undgår lærere at reproducere kønsroller igennem deres undervisning og relationer til børnene?

4.8. Hvordan kan man arbejde med vækstmindset og positive forventninger i lærer-elev-samtalen?

5. Undervisningsplanlægning

5.1. Hvorfor er målstyring et skældsord?

5.2. Hvordan kan lærere opbygge et tidsløst repertoire af afprøvede forløb og dermed undgå at opfinde den dybe tallerken hver dag?

5.3. Hvordan kan man inddrage mere fysisk bevægelse ind i undervisningen og mere undersøgelse og hands-on uden at miste kvaliteterne fra tavlebaseret klasseværelsesundervisning?

5.4. Hvordan forholder lærere idag til at bruge AI som undervisningsplanlægning, og hvad er erfaringerne med det indtil videre?

5.5. Hvordan kan videooptagelser afløse tavlegennemgang og medvirke til Flipped Classroom eller led i stations-undervisning?

6. Skole-hjem-samarbejde

6.1. Hvordan forhandles ansvar mellem lærer-elev, lærer-forældre om elevens dannelse og forældrenes ansvar og lærerens ansvar

6.1.1. Hvilke sproglige virkemidler bruges i den svære samtale med forskellige magtpositioner imellem lærer,elev og forældre?

6.1.2. Hvilke ansvar føler forældre idag er skolens ansvar, og hvilke ansvar føler skolelærere idag er forældres ansvar?

6.1.3. Hvilke værdier er til forhandling, og hvilke værdier skal hjemmet assimileres ind i?

6.1.4. Udvikling af et samtaleværktøj i form af et brætspil der hjælper til at forhandle ansvar om skolens opgaver og hjemmets opgaver

6.2. Hvordan får man muslimer til at droppe deres forskrækkethed overfor de værdier der er i det danske samfund?

6.2.1. Hvordan får man muslimer til at deltage i seksualundervisningen?

6.3. Hvordan laves individuelt tilrettelagt ekstraundervisning for elever?

7. Hvorfor er Skolehjem-ansvarsforhandling interessant?

7.1. Der er opbrud af værdier

7.2. Der er konflikt imellem hjemmets herkomst og skolens læreres værdier

7.3. Det er vigtigt at lærere og forældre begge forholder sig til hvad samarbejdet skal bestå af, og hvor udfordringer i samarbejdet kan ligge.

7.4. At skelne mellem dannelse og uddannelse er interessant, fordi skolen kan/bør/måske står primært for uddannelse og sekundært for dannelse - men er det to sider af samme sag?

8. Undervisningsgennemførelse

8.1. Læremidler

8.1.1. Digitale læremidler

8.1.1.1. Porteføljelæring

8.1.1.1.1. Hvordan ville en tværgående portefølje eget af eleven, men tilgået af alle lærere kunne afhjælpe parallel undervisning?

8.2. Praksisfaglighed

8.2.1. Hvordan gør man undervisningen mere hverdags-brugbar og erhvervsrettet?

8.3. Arbejdsform

8.3.1. UBNU/IBSE

8.3.1.1. Hvordan kan portefølje afværge kontroltabet i projektarbejde med elevstyret arbejde?

9. Tværfaglighed

9.1. Hvordan laves tværfaglige forløb når læreren har manglende indsigt i sine kollegaers vidensfelt?

10. Hvorfor er portefølje interessant at undersøge om det har et potentiale for større motivation og sammenhængsfølelse for lærere og for elever.

10.1. Forældrene kan få sammenhængende indsigt i elevens arbejde

10.2. Lærere kan lave tværfaglige forløb med samme platform

10.3. Elever og lærere kan samtale fortroligt om faglige progression og udbytter

10.4. Elevproduktioner bliver tættere beslægtet med gennemført undervisning

11. Klassekultur

11.1. Peer-feedback